Gammel Jysk Stowt

Godt Bryg serien hylder den stolte danske ølbrygningstradition fra 34 lokale bryggerier. Det ældste blev grundlagt i 1832. ”Godt Bryg” brugte man til at beskrive de bedste øl, og de opskrifter har vi ladet os inspirere af. Brygget med gode råvarer og samme håndværksmæssige stolthed som dengang, tilført det vi har lært om ølbrygning siden – så du nu kan smage på historien.

Jyske Bryggerier

De glade tressere var præget af et godt ølsalg for de danske bryggerier med et godt tag om især det hjemlige marked. Men 70erne bød på forandringer og ølsalget stagnerede. Konkurrencen blev skærpet og især de mindre provinsbryggerier var klemte. Stigende samarbejde mellem bryggerierne var løsningen for nogle, mens andre overkom krisen med egentlige fusioner.
I 1976 kom Jyske Bryggerier A/S til verden som en fusion mellem Ceres Bryggerierne A/S i Aarhus, Thor Bryggerierne A/S i Randers og Aalborg Aktie Bryggerier, der i daglig tale kaldtes Urban.
Allerede da var Jyske Bryggerier en sammenslutning af mange både små og store bryggerier. Ceres havde gennem årene opkøbt eller fusioneret med bryggerier i Horsens, Vejle, Hjørring og Fredericia, mens Aalborg Aktiebryggeri bestod af bryggerierne Urban, Limfjorden og Skandia. Thor havde allerede før år 1900 opslugt tre mindre hvidtølsbryggerier i Randers.

I årene 1976 – 1989 blev der fortsat brygget øl på de bryggerier, der indgik i gruppen. Dels under eget “gamle” navn og dels med fælles øl, som f.eks. Jysk Porter eller Stowt. Etiketterne fik dog alle tilføjet navnet “Jyske Bryggerier A/S”.

Gammel Jysk Stowt

UDSEENDE: Mørkebrun men klar med et tykt let solbrændt skum. DUFT: Noter af ristet malt der går over i hints af lakrids og mørk chokolade. SMAG: Ren lagerkaraktér danner grunden, mens noter af ristet malt dominerer med en let sødme af karamel og chokolade. MUNDFYLDE: Fyldig og maltet med en god sødme. FOOD MATCH: God kombination til komplimenterende desserter som f.eks. chokoladekage. Alternativt en god følgesvend til østers og andre skalddyr. HELHED: Sort men frisk stout med noter af ristet kaffe, brændt malt og en anelse karamel. Servér øllen ved 5-10 °C.

Aroma

Maltet Humlet

Serveringstemp.

16°

Farve

Lys Mørk

Smag

Sød Bitter

Drikkelig

Frisk Fyldig

Mad

Lette retter Tunge retter
Alk. 7%
Bitterhed IBU 36
Farve EBC 180

Malte: Pilsnermalt, farvemalt og majs
Humler: Tysk Bitter [DE]

Hvor gammel er du?

Dette website henvender sig kun til personer over 18 år.


I henhold til de danske markedsføringsregler for øl og andre alkoholholdige produkter, er markedsføring overfor børn og unge under 18 år ikke tilladt.